Bøger som brændstof

Dengang jeg dagligt sad midt i et absolut nødvendigt møde og kæmpede mod den snigende søvn, havde jeg en dagdrøm, som jeg hentede frem fra baghovedet i profylaktisk øjemed. Den holdt mig vågen, satte mig i godt humør og gav mit trætte og fraværende ansigtsudtryk et muntert anstrøg, så jeg til forveksling lignede en, der var helt med på, hvor betydningsfuldt mødet var, og hvorfor vi holdt det.

I det mindste må jeg kunne skrive den roman, jeg altid har haft lyst til at læse.

Min dagdrøm kredsede om den boghandel, jeg ville åbne, når jeg engang havde trukket mig tilbage fra arbejdsmarkedet og var kommet igennem alle de dvd’er, jeg i årenes løb har købt for ingen penge og samlet sammen til en svajende stabel ved siden af fjernsynet.

Boghandelen lå i en idyllisk landsby et sted i Danmark med et gadekær, pyntelige vatskyer på himlen og en stork om sommeren. Det var så at sige aldrig vinter. I min butik solgte jeg kun de nye bøger, der var værd at læse – resten var antikvariske perler, som jeg skaffede gennem mit verdensomspændende netværk af sære og blege bogorme. Alle indbundne bøger kostede 50 kroner og alle paperbacks 25, men derudover havde jeg selvfølgelig en række afsindigt dyre førsteudgaver på lager. De befandt sig i baglokalet, hvor jeg selv sad bag et pompøst, ormstukkent skrivebord og læste brillante nyanskaffelser, røg håndrullede cigarer og drak cognac af en sølvbeslået lommelærke, der havde tilhørt Charles Dickens, og som bar en uforståelig inskription.

Hvordan jeg samtidig skulle passe forretningen, når mine bibliofile kunder kom strømmende til fra nær og fjern, havde jeg ikke rigtig gjort mig klart. Den tid, den sorg. Men nu, hvor det i min høje alder omsider er lykkedes mig at vriste mig fri af arbejdsmarked og mødevirksomhed, og jeg har tiden, må jeg ulykkeligvis se i øjnene, at det ikke er realistisk. Det bliver aldrig bliver til noget med den boghandel. Men den var god at have på det imaginære plan.

I stedet har jeg bestemt mig til at skrive de brillante bøger selv. I det mindste må jeg kunne skrive den roman, jeg altid har haft lyst til at læse. Jeg har kigget efter den i årtier, men ingen har tilsyneladende skrevet den, og nu skal det være. Det kommer sikkert til at tage noget tid, men det skal nok blive sjovt, og jeg har tænkt mig at følge projektet tæt her på bloggen.

Så må vi se, om det også viser sig at være en dagdrøm.